Kære Dorte med H.
Jeg har flere ting på hjerte og svarer derfor her. Jeg glad for at vide, at nogle overvåger mig i Brugsen. Jeg troede jeg var helt alene – men ved nu, at jeg også dernede er del af et fælleskab. Det skal du have tak for – og jeg håber du står der igen ved 16-tiden, hvor vi igen er på indkøb.
Du har helt ret i, at jeg ikke anede at mine børn samlede på LEGO samlekort. Det viste sig ved hjemkomsten, at det også var en ret så nystartet samling – ja faktisk var de tre pakker med pap første del af en ny samling.
Jeg skammer mig voldsomt over, at jeg ikke anede mine børn var til pap eller på anden måde manglede papirmaterialer i deres hverdag – og jeg ved godt, at det faktum gør mig til en elendig far.
Jeg erkender hermed blankt, at både mine kampe mod nationale tests og min generelle kamp for at gøre samfundet mere børnevenligt må stoppe med denne afsløring.
Hvordan kan man være en god far, når man på denne måde nægter børnene adgang til et kommercielt tiltag med fotos af både en vægtløfter og en bananfyr? Ikke siden Fie Laursen har en offentlig person måttet erkende en løgn som nu. Og jeg ved du forstår, hvorfor jeg grinede falskt dernede – da også kassedamen jo måske opdagede min brøde. Dig så jeg ikke, men jeg beklager du blev vidne til et upassende grin.
På et enkelt punkt synes jeg måske du burde benytte dig af enten google eller måske sund fornuft, i fald du er i besiddelse af en sådan.
Jeg erkender at have samme fornavn som Jeppe Nybroe, og jeg oplever nærmest i enhver debat, at nogle forveksler os og anklager mig for bedrageri i selveste tv-avisen og dermed udskammer mig fra samfundet.
Jeg forstår godt sammenligningen hos dig, da manglende viden om børnenes samlekort er i samme bås som Irak-krigen, men vil dog lige på dette punkt bede dig bruge et minut mere på din kritik. Eller to.
Men derudover lægger jeg mig fladt ned og beklager alt hvad jeg har ment, skrevet, sagt, ytret, gjort og åbenlyst ødelagt gennem mine første 46 år i live – og jeg vil efter din opfordring stoppe med at færdes ude i virkeligheden og passe mere på, når jeg er udenfor buret.
Efter aftale med min familie vil jeg fremover blive bag tastaturet og give folk som dig det vildeste modspil – jeg vil tvære dig rundt i en evig malstrøm af viden, så din hjerne eventuelt kan bevæge sig fra at være sammenlignelig med en snegl til et niveau der gør dig værdig til stemmeret. Jamen det er jo mageløst…
Vi ses i Brugsen om et par timer.
Venligst,
Sø