Historien bag Netfisse.dk

Jeppe SøeLevet livSend kommentar

(Denne tekst lå på Netfisse.dk i december 2023 – og til nytår byttede jeg det famøse domaine, der har givet mig så meget tristhed, med Heino Hansen og fik durumrulle.dk i stedet. Jeg er sikker på at domainet gør mere gavn hos Heino og håber han får udsolgt på alle sine shows i al fremtid. Han er værd at lytte til!)

I hele mit liv har jeg været højskoledreng med Grundtvig på ryggen. Holdt flere tusinde foredrag siden 1996 om pressens magt og samfundets udfordringer. Været konsulent for små og store virksomheder og rådgivet deres ledelser om, hvordan de kan skabe en stærkere vækst og et bedre arbejdsliv på arbejdspladsen.

Jeg har gæsteprædiket i utallige kirker, startet foreninger der satte grøn vækst og bæredygtighed på dagsordenen i store internationale virksomheder, før andre talte om den slags. Jeg har hjulpet utallige iværksættere uden skyggen af betaling, involveret mig i samfundet på alle planer, skrevet mange hundrede satiriske klummer og lavet standup, opdraget fire børn, skabt en højskole med min familie og mener selv, at jeg grundlæggende har brugt min tid godt. Ikke alt er lykkedes for mig undervejs, men jeg er hver eneste dag stået op og har forsøgt at gøre noget. Starte noget. Forandre noget.

Siden november sidste år har jeg været folkevalgt på Christiansborg.

Fra det sekund var jeg pludselig kendt som sexist, ejer af pornohjemmesiderog ham der baggrundstjekkede Jon Stephensen og Mike Fonseca og dermed ikke kunne mit fag. Stemplet som en useriøs codriver på en klovnebus – og har været en markant genstand for satire og utrolige påstande.

Jeg synes faktisk det er urimeligt.

Jeg finder mig i det meste. Folk må gerne have en holdning til mig – endda hade mig. Pressen skal endelig bare more sig på min bekostning alt de lyster.

Men det skal i det mindste passe!

Da jeg blev valgt, var det en drengedrøm der gik i opfyldelse. Jeg har fulgt Folketinget fra jeg var helt lille og ikke forstod, hvad der blev sagt på talerstolen. Min tipoldefar er på et af billederne i fællessalen på Christiansborg. Og jeg har arbejdet med politik gennem hele min karriere som journalist, rådgiver og kommentator.

Da jeg endda blev udpeget til posten i præsidiet var jeg derfor pavestolt og glædede mig til at starte på at forbedre demokratiet og Folketingets arbejdsvilkår. Indtil jeg læste artiklen i Ekstra Bladet med overskriften: “Lummer politiker får toppost”. 

Lummer!? Er det virkelig hvad jeg nu skal være kendt som, selvom jeg er alt andet end det?

Øgenavne klistrer ofte til politikere hele deres liv. De fleste rådgivere påstår, at jeg bare skal sige PYT – at det går over.

Sige pyt? Gu vil jeg da ej. Når jeg hverken er lummer, har haft noget at gøre med porno eller er sexist på nogen tænkelig måde, vil jeg fandme ikke være kendt som det.

Derfor har jeg nu for første gang nogensinde lagt noget indhold på netfisse.dk – der jo gennem et år er Danmarks mest promoverede netadresse 🙂

Om en uge giver jeg domænet til komikeren Heino Hansen. Han skal nok håndtere det på bedste vis. (Hør hans podcast HER hvor vi aftaler at bytte domæner).

HISTORIEN OM NETFISSE.DK

Jeg har gennem tiden købt over 200 domæner. Hver eneste af dem har WideVision som reklame- og eventbureau haft en idé med. Et koncept eller et produkt. Netafstemning.dk, folkepartiet.dk, kronik.dk, firmavideo.dk, højskoler.dk og mange mange andre domæner havde en forretningsidé.

Netfisse.dk var også del af et koncept. Et rigtigt godt koncept endda.

Det har ALDRIG været tænkt som pornohjemmeside eller et frækt sted, men faktisk præcist det modsatte! 

Vi skal tilbage til 2006.

Jeg havde set Morten Spiegelhauers udsendelse om chatkonsulenten Rudy Frederiksen. Jeg tror enhver der var i live dengang kan huske OperationsX’s afsløring. En ældre mand havde et hverv, hvor han skulle sørge for at chat ikke blev misbrugt – men gjorde præcist det selv. Han lokkede unge piger til både at klæde sig af og til at have sex med sig.

For mig var historien dobbelt rystende!

For det første sagde den en del om tilsynet med konsulenter i kommunalt regi, som jeg på det tidspunkt havde skrevet en del om. Men det fortalte jo også historien om, at unge mennesker simpelthen havde for lidt dannelse til voksenlivet og generelt ikke en forståelse af egen sexualitet og grænser.

Læs også:  1984 - Kasettebånd og mareridt

Skylden lå hos undervisningsministeriet, hvor seksualundervisningen i folkeskolen stadig var nedprioriteret og bestod af få timer med en dansklærer, der med rødmen i kinderne satte et kondom på en banan – mens internettet jo havde markant forandret tilgangen til sex og videoer, der viste alt. Også meget mere end man skal se som barn. Det skulle folkeskolen forholde sig til, men det tager jo tid at ændre.

Så for mig viste den udsendelse, at de unge manglede et sted, hvor de kunne få viden om sex og ikke mindst nogle at tale med om sex. I samme periode havde vi chatstedet ARTO fra firmaet Freeway, som mange unge brugte, men hvor der også ofte kom historier om grooming fra ældre mænd eller direkte salg af ydelser fra helt unge piger. Pressen var proppet med historier om unge, der blev udnyttet. Det var, som jeg husker det, før Sugardating og onlyfans blev hverdag – men ARTO blev et mødested, der i hele sit fundament endte ekstremt usundt. Fordi brugerne ikke var rustede med folkeoplysning, dannelse og rådgivning om at sætte egne grænser.

Jeg skabte derfor en idé: SEXSNAK.DK 

Det skulle være et sted, hvor rådgivere kunne sidde klar 24/7 i en chat, så unge kunne spørge om alt eller anonymt få et råd. Præcist som livslinjen eller børnetelefonen, der på det tidspunkt jo var store og voksende i opkald.

Når man som konceptvirksomhed får sådan en idé skal man jo finde nogle partnere, inden man søger statslige midler til driften i et joinventure. Jeg skabte derfor konceptet, skrev et prospekt, købte en række domæner til ideen og begyndte at kontakte diverse foreninger, NGO’er, universiteter m.fl. for at finde en partner at søge sammen med. Det er næsten 20 år siden, så jeg husker ikke præcist hvor mange vi skrev til – men det blev kastet ud til alle med kendskab til anonym rådgivning og ressourcer til drift. Altså både for at finde en partner og blive klogere på konceptet. Jeg husker i hvertfald syddansk universitet, århus universitet, sex og samfund og nogle iværksættere fra mit personlige netværk som dem, der blev sendt til.

(Et lille PS: Pressen kontaktede for nyligt Sex og samfund for at høre, om de kendte til den henvendelse i 2007 – og foreningen kunne ikke huske, om de havde fået den mail for 16 år siden. Det kan de færreste af os vel… Det blev til en pressehistorie om, at det nok derfor var løgnagtigt hvad jeg sagde. På 16 år er der sket en del og måske medarbejderen der modtog en mail fra WideVision i Ribe ikke er der mere. Det havde nok heller ikke været et match, Sex og Samfund havde året før startet med at rykke sexlinjen online, som ville noget af det samme – men vi troede ikke på telefonrådgivning, men derimod chat. Det er mere anonymt og vi mente tillid fra unge til at tale om dette tabu, krævede netop chat. Well… Nok om det!). 

Sexsnak.dk var på mange måder et ret nemt koncept at beskrive. Vi ville søge ganske få midler og samarbejde med NGO’er med viden om området. Lanceringsplanen kunne derimod koste en del, da det på det tidspunkt var en KÆMPE markedsføringsopgave at få en hjemmesideadresse ud til alle.

På daværende tidspunkt havde jeg solgt virksomheden Sportsfan.dk, som jeg startede med Michael Laudrup – som var et sted hvor unge og børn gennem sportsklubber kunne dyrke deres idrætsfælleskab online. Vi brugte mange penge på at udbrede kendskabet til sportsfan – og trykte blandt andet plakater til hver eneste lille idrætsforening i Danmark.

Det budget kunne jeg næppe få på et projekt som dette, der jo i virkeligheden var ren NGO.

Jeg tænkte derfor på Bon Bon slik. Michael Spangsberg havde i 90’erne haft en kæmpe succes med at sælge bolcher, der hed “store babser”, “dyt i bamsen”, “blondinehjerner” og meget andet. Dybt provokerende – og dermed kom markedsføringen næsten sig selv. Da Toms senere overtog, droppede de mange af navnene, men beholdt hundeprutter og mågeklatter.

Vi ville derfor gøre det samme med sexsnak, for at lave en lancering der kunne provokere og lave larm. Vi købte løbende forskellige domæner, der kunne lede til sexsnak.dk – heriblandt cybersafter, netfisse, sexfan og lign. Ideen var at lave plakater og bannere med bl.a. netfisse, som kunne skabe en viral markedsføring af sexsnak.dk

Læs også:  2008 – “Jeppe Søe konkurs” – Fra alt til intet…

Og det er hvad domænerne blev købt til. 

Intet andet. 

Der har ALDRIG NOGENSINDE ligger spor på hjemmesiderne, de har peget på serveren og dermed bare vist vores hovedside med mine foredrag på jeppe.dk. (Heller ikke min kandidatside pegede de på, den ligger på stem.jeppe.dk)

Da WideVision blev ramt af konkurs i 2008 døde ideen. Jeg gjorde dog et enkelt forsøg i 2009 og havde et par møder med især nogle folk på Handels- og ingeniørhøjskolen under Aarhus Universitet, der gennem deres business development ville videre med ideen og koblede nogle iværksættere på, men sexlinjen fra Sex og Samfund havde nok overhalet indenom og gør det jo stadig fremragende… så idéen røg i gemmekassen med de mange andre idéer.

 

SANDHED OG KONSEKVENS

At jeg nu på sociale medier og mellem linjerne i pressen nærmest beskrives som en gammel gris, en pornoproducent og meget andet er rystende. Især når hele ideen med sexsnak var det diamentralt modsatte af det, jeg anklages for.

Det er ikke bare de populistiske morsomme aviser der laver deres sjov. Også de aviser, vi kalder “seriøse” bruger historien, selvom de har fået at vide, hvad det handlede om. Den historie giver heller ikke så mange klik.

Jeg fik nok i efteråret, da Mads Brügger i hans frihedsbrev skrev, at det var “et mærkeligt valg” at have netfissen som ordstyrer på krystalnattens fejring på Christiansborg. Jeg har levet af at være vært i over 30 år. Mads Brügger har selv hyret mig som vært på 24/syv, så noget må jeg da kunne? Men nu er jeg blot stemplet som lummer og useriøs, uden grund.

Da Mike Fonseca fra Moderaterne valgte at date et barn, blev jeg straks udråbt som ham, der havde “godkendt Mike” – selvom jeg flere steder svarede, at jeg ikke har mødt Mike overhovedet før han var folkevalgt. Jeg stoppede med at lave baggrundstjek i maj 2022, hvor jeg selv meldte mit kandidatur – og derfor ville være inhabil i den beslutning.

Dagbladet Politiken har en redaktør der hedder Marcus Rubin, som skrev en leder med overskriften: “Måske skulle Moderaterne have ladet andre end manden bag netfisse.dk stå for baggrundstjekkene af deres politikere”. Her angriber Rubin min faglighed, uden at undersøge om jeg reelt havde tjekket Mike. Han kunne have spurgt sin politiske medarbejder på Christiansborg, der stod udenfor gruppelokalet da jeg netop klart og tydeligt svarede nej til det spørgsmål. Jeg skrev til Politiken at jeg fandt den leder useriøs og faktuelt forkert. Svaret fra Politiken var: “Formuleringerne holder sig indenfor det, der er almindeligt og tilladeligt i en leder”.

Med andre ord: Fakta er sådan set lige meget i en leder i Politiken. Der må man åbenlyst påstå lige det man vil.

Jeg sætter derfor foden ned lige her.

Jeg vil IKKE være kendt for noget jeg IKKE er. 

Om det her overhovedet hjælper aner jeg ikke. Men det MÅ have betydning, at fortælle min version af sagen. Det har jeg gjort i podcasten jeg laver med Louise Brown (LYT MED HER). Jeg har gjort det i Slottet og Sumpen med Joachim B Olsen på BT (LYT MED HER). Jeg har sagt det løbende til journalister som har interviewet mig – uden at det dog er kommet med i artiklerne – og jeg har senest fortalt om det i Heino Hansens podcast (LYT MED HER).

Noget tyder altså på, at nuancer og fakta ikke rigtigt betyder spor.

Det ændrer ikke på, at enhver historie HAR to sider.

I må tænke hvad i vil, sige hvad i vil og hade mig alt det i vil. Men I kender nu den anden side af den sladder og den underholdning I bruger mig til. Sladder som både læses af mig, mine nærmeste og mine børn. Nu har i fået min version af den historie een gang for alle – og kan enten fortsætte som før – eller lade tvivlen komme mig til gode.

Om en uge giver jeg netfisse videre til Heino Hansen og får durumrulle.dk i stedet.

Så håber jeg faktisk for første gang i et år at kunne grine lidt af det hele igen.

God jul og jeg tror på et godt nytår!

/Søe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.