Ord om liv, der er levet – skrevet efterhånden, som de bliver til. En biografi, der ikke står som et komma i tiden, men i stedet en livslang tankestreg, der løbende samler op og fører videre. Velkommen til min levende livshistorie. Portrætbøger kan få selv den mest hærdede dameblads-læser til at kaste op af trivialitet. Tror biografiens forfatter virkelig, at hans liv har været så interessant, at andre gider læse det? Det væsentlige for mig har dog aldrig været hvad andre synes, men hvad jeg selv står for. Jeg har som ordkløver kastet ord i grams, uden tanke på hvordan de modtages. Det er jo ikke op til mig. Det væsentlige for mig er, at ordene er mine. De beskriver et liv, der har indeholdt så mange spændende mennesker, at de næsten ikke er til at rumme. Højskolen har haft … Læs mere
1971 – Krogerup Højskole – udgangspunkt for liv
Et lille barn kigger op i trækronerne, uden at vide hvad det er. Betagelsen er blot at se noget bevæge sig, og solen skinne gennem de huller der kommer med mellemrum. Striberne af sol kastes ned i barnevognen, der er stillet af kærlige forældre under et stort træ i haven på Krogerup Højskole. Stedet der dannede ramme om min mor og fars møde – og min egen tilblivelse. Det lille barn ved endnu ikke hvad der er forude. Alt står åbent og venter på de første skridt og alle veje kan føre til lige det, som barnet ønsker. På det tidspunkt er det dog mest mælk fra den livgivende moderkrop, men ethvert glimt af livet i trækronen varsler også, at der er mere mellem himmel og jord end barnet kan fatte. Barnet griber længselsfuldt i luften, men kan endnu ikke … Læs mere
1973 – Karise – tidlig barndom
Højskolen i Humlebæk blev skiftet ud med en villa i Karise. Far arbejdede som freelance-journalist – af at sælge holdninger hver dag og hvert minut. Mor passede os børn og far arbejdede hjemme ved sin skrivemaskine, men når døren var lukket til fars kontor, så var far på arbejde. Det holdt vi nu ikke helt, kan tydeligt huske at jeg åbnede døren på klem og så ham sidde foroverbøjet ved det gamle skrivebord fra Rigsdagen og en kings i munden, mens han terpede på maskinen. Ord for ord blev kronikken eller kommentaren til. Jeg vidste ikke hvad der skulle komme ud af de mange lyde fra skrivemaskinen, men elskede at se ham arbejde. Altid et smil når man blev opdaget i døråbningen, selvom der var deadline sekundet efter. Overskud til det, der var vigtigere end papiret, hans børn. Udover skrivearbejdet … Læs mere
1978 – Vejle Fri Børneskole – at lære er at ville
Logoet forestiller en sol, der med tykke stråler lyser på to børn der leger og læser. Det er lavet en smule ubehjælpeligt af børn eller en lærer, der ikke burde ha haft noget med kreative fag at gøre. Det ligner lenoliumstryk, men bag det lettere barnlige ydre ligger netop kærligheden til det barnlige. For en skole er det jo netop kærligheden til dem, der skal gå der og have deres liv der. De 7 år i Vejle har betydet så frygteligt meget for Den og Det jeg er i dag. Vejle Friskole var nemlig ikke bare en skole, hvor man fik nogle år til at gå – det var et værested, hvor man lærte om livet sammen med mennesker man holdt af. Vejle Friskole har for mig været en skole for livet. Jeg husker derfor med gru mit skifte fra … Læs mere
1984 – Kasettebånd og mareridt
Jeg var samler. Samlede på alt muligt fra sten til musik. Musikken blev mit første store fald. Der var fest på Uldum Højskole. Eleverne havde pyntet op og alt var klar til det helt store. Jeg måtte være med til kl 22 og nøjedes med at se på. Var omkring 12 år gammel og måtte som altid gerne deltage på højskolen, indtil et vist punkt. Det var tit der det for alvor blev sjovt, men også der, hvor eleverne var i en tilstand der nok ikke var sund for en dreng på 12. Det vidste mor og far udmærket godt. Selv var jeg selvfølgelig uenig. Men elever på højskole kan såmænd godt feste før kl 22. Også rigtigt gå til den, og det gjorde de også denne aften. Musikken flød ud gennem højttalerne, endda musik af den gode slags. Musik … Læs mere
1985 – Lønne Højskole – at skabe det oprindelige
Lønnes mulighedsværdi Nogle troede sikkert at gamle Søe var blevet gak gak da han i 1985 meddelte, at han ville starte en ny højskole i det vestjyske landskab. Krisen i højskolen kradsede begyndende landet over og højskolebladet skrev mere om lukningstruede skoler end om nystartede. Ikke desto mindre var det hvad min far og mor, Charlotte og Poul Erik Søe, ville. De ville starte en højskole på gammeldags maner. Genfinde højskolens oprindelige fundament. Gå helt tilbage til grundtanken, og se om ikke det kunne bære. Finde de gamle dyder som højskolen levede på før controllere og ministerier fik fingrene ned i friskolens værdigrundlag. Starte en højskole, der virkelig var fri og i øvrigt familieejet og familiedrevet, som et landbrug. En skole, der sagde nej til de støttekroner statskassen ellers gerne ville putte i højskoler, dog mod at få kontrol med … Læs mere
1990 – Grundtvigs oplysningstanker – HF rapport
På HF skulle vi på andet år lavet en “2. års rapport”. Vi skulle skrive om et selvvalgt emne, og jeg var helt sikker på mit valg. Det skulle handle om Grundtvig og hans oplysningstanker. Jeg blev sat i bås, og skulle skrive den under faget “historie”. Men det nægtede jeg. “Grundtvig er ikke historie, grundtvig er samfund”, sagde jeg. Men skolen ville ikke lytte. Allerede dengang var jeg stædig – så jeg begyndte en større kamp om at få lov til at skrive om Grundtvig med Samfundsfag som overskrift. Og jeg kæmpede hårdt. De sagde det ville koste mig en del i karakteren, men karakterer jeg jeg totalt ligeglad med. Jeg går ikke på HF for at få et papir, men for at blive klogere som menneske. Sagen endte helt oppe hos rektor, efterfulgt af et par paragraffer, og … Læs mere
2004 – Tale til christiania, farvel konservative
Jeg har altid haft holdninger til samfundet. Stærke politiske holdninger. Men som enhver anden, har jeg det svært med at blive sat i bås. Jeg kan se gode sager både til højre og venstre for midten – og da jeg er en person, der tror på samtale og på at mødes, så er midten til stadighed mit holdepunkt. I de 10 år jeg sad som nyhedsvært kunne jeg selvfølgelig ikke gøre meget. En nyhedsvært skal være neutral, udadtil ihvertfald. Men jeg kommer fra et radikalt hjem, der dog senere brød med radikale, da de blev for EUforiske. Indtil den dag, så var venskabet mellem min far og Niels Helveg Petersen indtakt og godt og jeg husker aftener, hvor Helveg besøgte far i Uldum, og hvor jeg listede op af sengen for at lytte med, da de to runkedorer drøftede verden … Læs mere
2008 – “Jeppe Søe konkurs” – Fra alt til intet…
Klokken har passeret midnat. Er lige gået i seng. Pia er gravid i 8 måned, og vi har lige siddet og talt om fremtiden. I morgen er den frygtede dag, hvor jeg må gå den tunge gang til skifteretten og lukke mit livsværk ned. Jeg må erklære firmaet konkurs. Drømmen brast efter 10 års hårdt arbejde, nogle kunder kunne ikke betale og jeg bremsede ikke i tide. Vi går i seng, selvom jeg ved at jeg nok ikke kan sove. Frygter dette ukendte univers af dommere og advokater, der forsejler ens skæbne. Telefonen ringer i mørket. Det er min mor. Jeg kan med det samme høre på hendes stemme, at opringningen ikke har et godt budskab. ”Far er ikke mere”, siger hun. Han faldt pludselig om på deres københavnertur med en blodprop. Jeg står i det mørke køkken og får … Læs mere
2008 – Når ord er livgivende!
”Skriv! Start med din lortedag. Den værste i dit liv. Derefter hvordan du kom dertil og hvordan du vil komme videre. Jeg er din ven, Jeppe. Tak fordi du altid bevarer dig selv. Hvis du vil sparre er jeg lige her. Jens R.” Jens Romundstad kunne ikke være kommet med bedre råd. Selvfølgelig skal jeg skrive. Jeg lever af ord, elsker ord og kalder mig endda professionel ordkløver. Hvad andet end ord skulle redde mig. Hvilket andet middel skulle kunne være min igangsætter? Jens har krydset min vej ofte og har altid sat mærker, hvor han krydsede. Igen den dag på facebook, hvor et lille vindue forneden kom frem med de forløsende ord fra min gamle ven. Ikke mange venner er tilbage efter en konkurs. Der bliver pludselig meget tavst, og mange var der kun, fordi man ”var noget”. Det … Læs mere
2008 – En nat bag tremmer
Højgravid var Pia i Aalborg i nogle dage, mens jeg var i København. Vi skulle mødes hjemme i Ribe og jeg længtes efter hende. Jeg kom en time før hende, lavede kaffe og ordnede huset lidt, så hun kunne føle sig godt tilpas. Vi skulle hygge og snakke og nyde det. Endelig ringede det på døren. Jeg åbner og udenfor står alt andet end Pia. Der står på politibetjente og spørger om jeg er Jeppe Søe. Det ville jeg jo nødig benægte. ”Klokken er 22.40 og du er anholdt” sagde de. Det virkede som en meget dårlig gammel spillefilm. Jeg spurgte hvad de mente med det? Hvad der var galt? Fornemmelsen fra dengang på Uldum Højskole, hvor jeg blev taget i tyveri af kassettebånd kom op i mig igen. Bare jeg ser en patruljevogn er jeg nervøs. Jeg tjekker speedometer, … Læs mere
2008 – Lad julesorgen slukkes
Lad julesorgen slukkes, står der hos Grundtvig. Det har jeg aldrig forstået. Julen har til alle tider været en glædens tid for mig, der ikke blot bød på gaver – men også på samvær med mor og far og Astrid, uden en masse elever. Julen var den tid, hvor vi var sammen uden forstyrrelser. Jeg elskede vores liv med elever, men julen var hellig. Af samme grund valgte vi aldrig at lave juleophold på Lønne Højskole. Andre højskoler gjorde det, og mange spurgte om Lønne ikke ville være ramme om julen – men vi holdt stand. Julen var vores. Den 20 december 2008 ramte julesorgen mig. Markant og i mellemgulvet. Det startede bare med lidt almindeligt dårligt humør, men den var uden årsag. Humøret svinger ofte inde i mig, men jeg plejer at kunne sætte fingeren på det, der gjorde … Læs mere
2009 – Nytårsbrev til vennerne om store tab
Vejle, 29 december 2008 Til venner, bekendte, familie, kunder og andre i min nærhed… Mit nytårsbrev er en fast tradition… men det har aldrig været SÅ svært at skrive som i år. – 2008 var nemlig fyldt op af begivenheder… og der er så uendeligt mange at takke. Jeg plejer at skrive to breve: et til forretningsforbindelser og et til venner og familie. I år er der kun et enkelt brev, da ærligheden omkring det private kaos allerede har været underholdning i aviserne, og dermed også bør nævnes i et forretningsbrev. Og hvorfor i øvrigt ikke være intim overfor kunderne. Nogle af jer stoler jo dagligt på mine råd i sager, hvor forkert kommunikation kan være liv eller død. Kun en maskine ville nægte jer den samme indsigt. Jeg forstår ikke livet baglæns Et nytår bruger man til at se … Læs mere
2009 – “Du skal da bare op på hesten igen”
De siger det altid til folk, der hænger med mulen. “Op på hesten igen”. Men det er ikke så nemt som det er sagt. Især ikke, når man er ramt af en konkurs i Danmark. Her stempler vi folk som de rene svindlere, og bare tanken om at vedkommende skal ha et nyt liv, er for de fleste frastødende. Og det ER også i den grad op af bakke! Når man er erklæret konkurs fjerner de alt hvad man er. De fjerne alle muligheder for, at forsøge at komme op på hesten. Ja hele hesten har de sådan set sat i stald. Mange gange har jeg tænkt, at det ville ha været meget nemmere at sætte mig ned foran Aldi med en kasse bajere. Så havde staten hjulpet med alt fra bistand til tandlægeregninger. Men jeg er ikke et passivt … Læs mere
Nu er det nok Synnøve Søe
Da jeg hele tiden skal svare på det samme igen og igen, er det vist på tide at jeg åbner munden een gang for alle, så striden kan begraves og ikke bruges til yderligere bogsalg. For 20 år siden kom bogen ”fars”. En fiktiv roman om en barndom, som den blev kaldt fra forlaget. Synnøve Søe selv kaldte den i alle interviews, for hendes egen barndom. Intet kan være længere fra sandheden. Ingen har gjort Synnøve Søe ondt i hendes barndom eller opvækst, men det sælger ikke at have levet et almindeligt liv. Vil man tjene penge må man være en stakkel, som folk har medlidenhed med – og har man et sæt bryster der kan stikkes i hovedet på modtageren, så er dukken perfekt til at spille rollen i rampelyset. Hvad Synnøve Søe godt var klar over, men mange … Læs mere
2010 – Alt er igen uprøvet i dine hænder lagt
“Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere”. Jeg har altid hadet den slags letkøbte ordsprog, som vi har opfundet for at kunne trøste uden at have hjertet med. Sandheden er nemlig, at man ikke bliver stærkere af at opleve ulykke og tab. Man får bare det med i bagagen, om i rygsækken der er en byrde, der skal bæres. Gerne med et smil. Og det er netop hvad man kan. Man kan komme ovenpå efter selv den største ulykke og det største tab. Det sidder der stadig, du er ikke blevet stærk – men du har lært at leve med det. Og med den erkendelse, begyndte jeg på livet igen. Med fornyet mod. Livet i Vejle er blevet lettere. Der er gået to år siden den værste dag, og i det sidste år har jeg talt åbent – helt … Læs mere
PORTRÆT: Jeppe Søe giver ordet agt som det har magt.
Jeppe Søe er journalist, foredragsholder, kommunikationsrådgiver og tidligere studievært. Han har en fortid som nyhedsvært på TV3 og har tidligere været ansat på TV Aalborg, TV2, Nordisk Film og TV Danmark. I dag er Jeppe Søe professionel ordkløver. Herudover er han en flittig klummeskribent, anerkendt foredragsholder og kommunikationsrådgiver. Jeppe Søe er født 1971 på Krogerup Højskole og opvokset på Uldum Højskole ved Vejle, indtil familien Søe i 1985 startede Lønne Højskole ved Ringkøbing Fjord. Fodfæstet er således fundet i højskoleverdenen og den slags sætter spor: “Højskolen har altid spillet en stor rolle i mit liv og gør det stadig”, siger Jeppe Søe. “Min far var forstander en stor del af mit liv, jeg selv var en stor del af Lønne Højskole og har også været ude som elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Jeg er absolut højskolebarn og sætter stor … Læs mere
Portræt: JEPPE SØE, OM AT ISCENESÆTTE SANDHEDEN
Min tese er, at pressen kan være en afgørende faktor for din virksomheds succes. Der er kamp om spaltepladsen og du skal virkelig have en god historie for at få ordlyd. Omvendt skal du passe på, at du ikke – ufrivilligt – ender som en god overskrift… Sådan siger Jeppe Søe, medierådgiver og journalist, der under stor pressebevågenhed har fungeret som rådgiver for Anni Fønsby, der for nyligt ved retten i Odense, er kendt skyldig i flere forhold, i forbindelse med en anklage for rufferi. Hans medvirken i sagen mod Anni Fønsby er en blandt mange, men den massive pressedækning har været med til at sætte fokus på den problematik Jeppe Søe qua sit virke som medierådgiver møder dagligt. – Det er som om det endnu ikke er en fuldt integreret bevidsthed hos os, at medierne ikke længere er en … Læs mere
Portræt: DET BLI’R SAGT
Han var fortørnet på den rasende måde – ud over det meste af landet. Han var på forsiden af de fleste danske aviser i selskab med en kvinde, som det danske retssystem i oktober måned, dømte skyldig i en rufferisag. Han konfronterede tabloidpressens redaktører og anfægtede for åben skærm deres etik og moral. Jeppe Søe er medierådgiver og stadig en lille smule rystet… Jeppe Søe har fungeret som medierådgiver, i en af tidens mest omdiskuterede retssager. Sagen mod Anni Fønsby, der stod anklaget for rufferi og ved byretten i Odense er kendt skyldig i flere forhold. Hans rolle i sagen betød, at han påtog sig ansvaret for at guide og rådgive Anni Fønsby igennem det massive presseopbud der før, under og efter dækkede sagen intenst. – Jeg var velforberedt, siger Jeppe Søe. Jeg havde forventet og indstillet mig selv – … Læs mere
Portræt: Højskoledrengen der mistede alt… undtagen livet
Nogle gange væver ord sig sammen til helt rigtige sætninger. Sætninger der giver liv og spreder håb. ”Skriv! Start med din lortedag. Den værste i dit liv. Derefter hvordan du kom dertil, og hvordan du vil komme videre. Jeg er din ven, Jeppe. Tak fordi du altid bevarer dig selv. Hvis du vil sparre, er jeg lige her.” Ordene kom fra vennen Biker Jens på et tidspunkt, hvor Jeppe Søe var erklæret personlig konkurs, havde mistet sit livsværk, sin far, sin fornuft og midt i det hele skulle til at være noget for sin nyfødte søn. Peter Bollerup Andersen og Jonas Wisbech Vange fortæller historien om den i dag 39-årige Jeppe Søe, der voksede op på Grundtvigs højskoler, sad som landets yngste studievært og var ved at miste sig selv i penge og berømmelse. Det er fortællingen om en rådden … Læs mere