Indlæg i kategorien

Jeg fortrød allerede inden vi bakkede ud af indkørslen. Da jeg satte mig på førersædet, kiggede i bakspejlet og så to børn sidde klar til bilferie, fik jeg et posttraumatisk anfald og genså pludselig sidste års tur gennem Europa. De to børn udviklede sig til syd- og Nordkorea og forsøgte at slå hinanden ihjel indtil Hamborg, mens jeg forsøgte at komme af med dem på resten af vejen. Hundebure havde vi forlængst udelukket, da der findes en eller anden regel som gør dem ulovlige at bruge til børn. Gaffatape står der ikke noget om. Allerede inden vi forlod grunden spurgte Villum på 5 hvornår vi var der. Jeg fik tics i højre øje og svarede ikke. Det kan man ikke med møgunger, da de automatisk tror, at man ikke har hørt det – og så skruer de bare op for … Læs mere

Der er fuld fart på klimaforandringerne i Rønbjerg. Indenfor i vandlandet er temperatur og luftfugtighed præcist som vi freon- og deospray-forbrugere har arbejdet på i årtier, men ude var temperaturen faldet til almindelig dansk sommer og blæsten går mere end friskt over Limfjordens vande. Det er utilstedeligt. Så vi er tvunget indenfor. Villum vågnede kl 7. Han kunne selvfølgelig ikke komme ud af deres soveværelse, fordi vi havde låst – men modsat vore håb gav han ikke op. Han ville ud og blæse sæbebobler på terrassen. Og det skulle være nu, virkede det på hans spark på døren. Jeg husker svagt hvordan jeg vågnede som single i 90erne, inden børnene bestemte alt. Det var noget med at få øjne, nyde stilheden, ligge og genkalde sig drømme fra natten og måske nusse kæreste eller one-night-stands en sidste gang, inden vi udvekslede … Læs mere

Om morgenen kom en af folkene fra feriecentret og meddelte, at de desværre ikke kunne gennemføre turen til Livø. Vi skulle have set på sæler fra en gummibåd, men vinden blæste lystigt over Limfjordens vande og han synes ikke det var for børn. Jeg øjnede chancen for at komme af med dem på en sandbanke vest for Livø, men endte med på ansvarlig far-agtig vis at give ham ret i, at sikkerhed er vigtigt, selvom det ikke passer. Istedet gik vi i vandland, hvor piercing-terroristen ikke var noget sted at se. Om jeg fatter at folk kan være i vandet i over 7 minutter. Min hud påvirkes omgående og jeg ligner hurtigt Gitte Stallone uden botox. For uindviede er det 212% flere rynker end Bent Fabricius-Bjerre plus moms. Fornemmelsen er at gå i opløsning, smelte langsomt som indholdet i en … Læs mere

Min kone sagde hun havde noget arbejde og bad om at blive sat af hjemme. Om det passer er endnu uvist. Det kræver at jeg ville forstå kvindelist, og det har mænd ikke formået siden Adam og Eva. Hun sagde med fryd i stemmen, at vi jo kunne fortsætte på “en rigtig mandetur”. Mine øjne blev våde et kort sekund, da jeg husker rigtige mandeture fra før jeg blev gift. Det intellektuelle højdepunkt svingede ligeligt mellem afklædte dansere og hvem der bøvser højest. Med lukkede øjne fornemmede jeg tydeligt fortidens glæde og smagte snaps i munden – men så åbnede jeg øjnene og så, at mine med-mænd bestod af en 5-årig, der kun lige har sagt farvel til bleer og har gylpet mig ned ad ryggen i dette årti – og en 10-årig, der har opdaget hvad afklædt er, men … Læs mere

Telt er åbenbart ikke rigtigt noget for en pre-teen. Malthe sov først kl 4 og var i vældigt humør. Det er altid et problem med to børn med stor aldersforskel. Den ene sover kl 21 og vågner kl 6 – den anden sover kl lort og vågner sent. Derimellem er far med godt to timers søvn. Jeg vågnede alligevel tidligt i Narnia, da solen bragede ned over teltdugen. Mit ansigt bar tydeligt præg af at have ligget på Kaj og Andrea med et tyndt tæppe over mig. Jeg stak hovedet ud af teltet og overfor sad en norsk familie og spiste morgenmad. Jeg sværger at børnene hoppede forskrækket en meter op i luften da de så mig. De må have troet at Schrek var flyttet ind i ly af natten. Forældrene trøstede dem gudskelov. Vi kørte lidt længere sydpå. Der … Læs mere

Jeg havde lovet børnene BonBon-land. Egentlig var legoland mere end nok for min smag, men en aftale er en aftale. Det siger jeg når de har lovet mig noget, så må det desværre også gælde den anden vej. Vi drejede kareten mod Sjælland – og efter en nat med hovedet på en hånddukke og mindre liggeunderlag end muligt, valgte jeg at bruge en af de ekstra overnatninger jeg har opsparet til et ophold på Comwell i Korsør. Ren luksus i forhold til en stofkabine på Holmsland klit. Madrasserne var tykke, puderne bløde og der var aircon på værelset. Jeg havde det som Jeppe i baronens seng, mens ungerne selvfølgelig lå på den ekstra opredning og gudskelov sov på ingen tid. Jeg kunne ligge med nescafé, et par afsnit af West Wing og bare brede mig. Morgenmad med bacon. Men resten … Læs mere

Jeg mener at kunne huske fra skole-tv, at myrer i en myretue er jordens mest praktiske og arbejdsomme. Jeg tror dog ikke David Attenborough har været ude at flyve og studeret stewardesser. Først skal de stå og sige velkommen ombord til alle, selvom vi jo tit har taget en bus eller et tog uden personlig velkomst og alligevel har haft en god tur. Så snart vi sidder ned skal de tælle og fortælle os, at vi skal slå bordet op. Derefter udføre et balletstykke som får svanesøen til at ligne et halbal, mens de med hænder og fagter viser nødudgange, masker og vest. Og smiler imens. Mens vi læser om billig sprit. Når vi er i luften skal de sælge mad til dem der ikke har bestilt – og uddele madbokse til dem der har. De skal sælge et utal … Læs mere

Jeg besluttede i sidste sekund at droppe tanken om at låse børnene inde i hver deres hundebur. Ikke at humanistiske hensyn, da forældre jo også er humanister som der skal tages hensyn til – men fordi de var for dyre. Istedet isolerede jeg bagsædet med en masse dyner og puder. Der er større chance for at uran slipper ud af et laboratorium i Malmø end at en lyd kommer ud fra det bagsæde. Hver med sin iPad – og en harddisk bagi med alskens tegnefilm og andet der vil sørge for, at det nærmest er som om vi er alene afsted uden børnene. Sådan var tanken i hvert fald. Allerede ved Skørping fuckede harddisken up, så Villum ikke kunne se et eller andet, som han absolut mente, var det væsentligste at se netop da. Og da Malthe tilbød at hjælpe, … Læs mere

Vi overlevede natten. Badet i sved vågnede vi med solen. De orange gardiner holdt ikke lyset ude. Vi har sammenlagt tabt os 15 kilo – svarende til to håndbagage hos Ryan air. Sover vi sådan her i tre uger, vil vi spare en del på benzinøkonomien senere. Samt medlemskabet i fitness. Og vores vægt gå i minus. Det dør man af. Vi havde besluttet at spare parkeringen i Amsterdam og tage toget ind til centrum. Ifølge hotellets ejers farmor lå stationen nemlig i gåafstand fra hotellet. Det gør alt jo i virkeligheden, hvis bare det er landfast. Gåafstand i dette tilfælde var længere end Villum kunne kapere og derfor satte han sig solidt til rette på skulderen af far. Det er derfor ældre mennesker vokser nedad i livet. Man kan mærke rygraden presse sig sammen langsomt og tilbyde en krumning … Læs mere

Min indbakke var pludselig fuld af søde beskeder der alle gik på, om jeg er ok. Baggrunden er den, at jeg ikke lavede en opdatering i går. Vi er ok – men har mistet en Fidgetspinner! Det er en tragisk begivenhed for alle under 9 som jo konstant triller rundt med den lille dims, som var de hamstere i livets store lykkehjul. Men nu ligger den ene på bunden af Nordsøen med mulighed for at blive ædt af en torsk og dukke op i din sandwich. Beklager på forhånd. Vi har nu kun een fidgetspinner retur – og det har fået nabokrigen til at ulme ondt på bagsædet. Den skulle hjælpe ADHD-plagede og det må passe, da de nu uden spinneren agerer som minimum 12 diagnoser af bogstaver. Vi lagde ellers så hyggeligt ud med at forlade myregrotten på “hotellet” … Læs mere

Så er vi i mit højtelskede Paris. Byernes by (Skjern på en delt andenplads). Romantikkens centrum (hvis man ser bort fra swingerklubben ved Kolding). Pariserpigernes Can Can (de fleste glor som hjemme ned i en smartphone istedet) og gadekunstnere der faldbyder portrætter (der absolut intet ligner). Men her er såmænd ganske tåleligt. Vi valgte at leje en lejlighed gennem det dersens Airbnb. Efter myrerne i Amsterdam er vi lige hotels dot com utro og kaster os over noget disruption. Hella Joof skal være velkommen til at brænde det andet hotel ned om 7 år. Ligesom indianerne. Perfekt lejlighed til 4 personer med Eiffeltårnet tæt på for 500 pr nat incl vaskemaskine og wifi. Sidstnævnte selvsagt vigtigst. Mødte Audrienne der gav os nøglerne og vupti. Ingen myrer. Ingen farmor. Absolut ikke noget at skrive hjem om – og det irriterer mig … Læs mere

NØJ hvor har det sikkert været rånuttet og super romantisk da Jon og Marie skrev dato på en hængelås og satte den fast på en smuk bro i Paris. År senere rustede hængelåsen og var ikke længere unik og alene, men del af millioner af låse, fastgjort til alt der sidder fast i Paris. Egentlig tidstypisk for kærligheden, der ikke længere er noget man har sammen – men noget man flasher som var det et guldarmbånd eller andre accessories. Se min kone, se min kæreste – og opdateringer på Facebook med en kærlighed, der kun var så rosenrød i det 1/100 af et sekund det tog kameraet at filme. Folk skal se vores lykke. De skal overkysses og befamles af en stinkende beruset brudgom på en polterabend, så alle kan se at hans liv snart er slut. De skal hyldes … Læs mere

Mandag morgen flygtede vi ud af Frankrig. Eftersøgt for forsøg på at ødelægge bilturismen i den gamle kolonimagt ved at skrive disse klummer. Vi havde det lidt som familien von trapp i Sound of Music, der først kører langt i bil og derefter vader over bakkerne for at krydse en grænse. Vi nåede grænsen mandag ved middagstid og råbte på asyl. Grænsekontrollen var den mest omfattende jeg endnu har set. Selv Pernille Vermund og Inger Støjberg ville mene det var for hardcore. Hver ny borger blev gennemtestet og målt. Havde jeg haft nyresten havde apparaterne givet udslag. Vi nåede alle igennem kontrollen og fik et pas med fem dages midlertidig opholdstilladelse. HÅRBØJLE MED DIKTATORENS SYMBOL Det var et besynderligt land. Alle indbyggere gik og smilede, grinede og dansede, som om de fik penge for det. Der var musik i små … Læs mere

Har du nogensinde oplevet at blive inviteret til fødselsdag hos et menneske – og få en ønskeseddel, hvorpå der står “fransk baguette som køleskabsmagnet”. Eller en ønskeseddel, hvor fødselaren brændende ønsker sig “et stykke glas med indgraveret Eiffeltårn”? Nej vel? Der findes absolut I N G E N der ønsker sig de souvenirs man prakkes på, i de lande man besøger. Og man ønsker sig dem heller ikke selv. Når man sidder på en sydfransk strandbar i 36 grader er det mere end muligt, at en blomsterkrans af plastic virker som et fornuftigt stykke beklædning, men man tager den ikke på, når man går tur på strøget i september – end ikke for at undgå facere fra WWF. Man kan nemt finde på at investere i en fransk kasket med nitter, der meget åbenlyst signalerer en kombi af Paris og … Læs mere

Så nåede vi Castello de Whatever på vores vej nordpå. Når man er på bilferie har man jo den absolutte frihed og kan dreje ind, når man synes det er for varmt – eller hvis krigen på bagsædet pludselig bryder ud, fordi Nordkorea ikke vil se den samme lortefilm som Sydkorea. DET RUSSISKE FÆNGSEL Vi drejede en postgang for tidligt og er endt på et hotel, i stil med de russiske fængsler som BBC har lavet dokumentarer om. Lidt skægt at prøve det selv. Vi fik rabat på hotels dot lokom, hvis vi købte tre dage. Det så virkelig pænt ud på billederne, som må være fra dengang det blev bygget. Til gengæld ligger det tæt på stranden, så vi kan forlade hotellet og hurtigt være sammen med titusinder af andre nuttede badegæster. Det kan straffefanger normalt ikke. Samme følelse … Læs mere

Jeg kunne have sagt det på forhånd – men hotellet lagde ikke billeder op af deres indgang. Udenfor står flag på stribe, deriblandt det danske. Dannebrog er jordens smukkeste flag – men når jeg er på rejse, skal det holde sig langt væk. Jeg går gerne kilometer udenom steder, der flager med Dannebrog, fordi man bare VED at ejeren vil komme en i møde med: “hvordan går du det og har” udtalt med gebrokken ligegyldighed. Eller også råber de “Laudrup” ind i snotten på mig, og ideen er så at jeg skal anderkende hans enorme viden om vort land. Jeg synes det er fint at jeg skal føle mig velkommen – men flaget og den eneste stavelse de kan (ofte på svensk) er udelukkende et forsøg på at sælge mig et eller andet skrammel. Så hellere et velkommen på spansk, … Læs mere

Macron satte sin efterretningstjeneste til at oversætte en række af mine beskrivelser af bilferien i Frankrig. Vi blev nødt til at gå under jorden og eftersøges nu af Europol – dem vi stemte nej til. Anklagen er at vi skader fransk turisme. Trump har haft krisemøde om sagen i Paris. Vi har fået midlertidig asyl og opholdstilladelse i et andet land i 5 dage og jeg har kun sporadisk kontakt med nettet, for ikke at afsløre vores lokalitet. Jeg har en helvedes masse at berette, når vi igen kan tale frit. Har kontakt med eksperter hos wikileaks og kan snart tale her igen krypteret. Drabelige fortsættelser af bilferie del 6-10 følger snarest…. stay tuned