buzzwords & bullshit-business

Jeppe Søe har været ordstyrer på konferencer siden 2000 og har derfor set utallige oplægsholdere med flotte power points, der fortæller om best practice, disruption, industri 4.0, BYOD, Smart Produktion, BPO og paradoksledelse.
 
Hver gang vi skal udvikle noget, eller vænne os til noget nyt, skal der et nyt ord på – og vi laver konferencer, medarbejdermøder og brainstorms om, hvordan vi nu skal forholde os til disruptive innovation eller empowerment.
 
I virkeligheden er det meste bullshit. Der var ingen, der havde brug for ordet disruption og et regeringsnedsat råd, da vi skiftede heste ud med traktorer. Vi fandt os hurtigt til rette, fordi vi ikke gjorde det til et problem. Forstår vi ikke de unge, kalder vi dem GenerationX og bliver enige om, at de er helt specielle. Går den gamle ledelse ikke, er der en eller anden som skriver en bog om leadership 5.0 og straks skal vi alle gøre noget helt andet. Men i virkeligheden gør vi det samme – bare med nye ord.
 
Buzzwords er blevet en bullshit-religion og kun ganske få ord har reel fornyelse. Resten har til formål at gøre det naturlige til et problem, som kun kan løses af konsulenter.
 
Lad os “Unpacke” de buzzwords og komme “back to business”. Jeppe Søe kommer med tanker om de godt 5000 indlæg han som ordstyrer har set – han fortæller hvorfor ledelse og medarbejdere har brug for de nye ord som løftestang – og giver virksomheden troen på eget værd tilbage.
 
Foredraget holdes uden power point!

om jeppe søe

Det bli’r sagt

Book foredrag eller rådgivning

Telefon:
70 22 30 13

Send en mail

det går tiden med…

Jeppe Søe – professionel ordkløver, rådgiver, blogger, klummeskribent og journalist – født 1971.

Foredragsholder med 60-80 årlige foredrag over hele landet. Erfaren og grundig ordtyrer / moderator.

Fast klummeskribent på Ekstra Bladet, Skoleklog, folkeskolen.dk, BT og en række fagblade – samt freelance.

Direktør i Mediehuset Ørenlyd. Rådgiver hos blandt andre EDC, Viby Efterskole, Halvorsminde Efterskole, CBD International & Canna Therapeutic. Kriserådgiver og spindoktor.

Bestyrelsen for Efterskolerne i Danmark, næstformand Halvorsminde efterskole.

Læs mere her

levet liv… Indtil videre

Tidligere studievært på TV Aalborg, TV2/Nord, TV2/DANMARK, TV3, Nordisk Film, TV Danmark og TV2/Midt-Vest.

Siden 1996 selvstændig i kommunikations- og produktionsbranchen. Medstifter af Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling og tidligere mediechef, Dansk Handelsblad.

Har blandt andre rådgivet og produceret video/marketing for Hotel D’Angleterre, ECCO sko, BLEND, b.young, BTX Group m.fl.

Bestyrelsen for Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling, Esbjerg Gymnasium, Ribe Handelstandsforening, Sportsfan A/S, iFlirt, Ribe Byferie

Læs mere her