Det ser ud til, at Venstre, Danmarks Liberale Parti nu er for en frihedsbegrænsning – og dermed regeringen. Samme er store dele af folketinget, så et forbud mod Burka og Niqab bliver til virkelighed. Det er så trist, at jeg nærmest ikke kan finde ord for det, og det vil jeg lige begrunde, inden alle mulige og umulige kværner dødstrusler min vej i indbakken som vanligt.
Vi har i Danmark et maskeringsforbud, som politikerne kunne indskærpe at vi begyndte at bruge udenfor demonstrationer. Det er hvad Venstre forsøger at slå på, at de vil vedtage – men intet kan fjerne det faktum, at beslutningen og lovforslaget fra DF handler om teltklædte kvinder. Maskeringsforbuddet benyttes i stor stil allerede overfor autonome ved demonstrationer og det kan nemt justeres til at gælde mere bredt. Jeg vil endda påstå, at det kunne være brugt flittigt ved en række demonstrationer og optog på Nørrebro for nyligt, da en række kvinder der var maskeret. Vores lovgivning er faktisk tilstede – men et misforstået hensyn gør, at man ikke griber ind. Man skal selvfølgelig agere ens overfor alle grupper – og dermed må maskeringsforbuddet i brug. Derudover kan maskerede ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor disse omgående må fratages enhver økonomisk støtte – og dermed mister de grundlaget for ophold. Det er der jo også regler for, som kunne indskærpes eller præciseres.
Hvorfor har vi så i mine øjne tabt kampen?
Jo. Når Danmark udfordres af en fremmed sag, der er helt imod vores frihed og kultur, så skal vi ikke ændre vores kultur. Det skal de!
I stedet for at håndhæve, hvad der er gyldigt her i vores frie demokratiske land – så ændrer vi i stedet på de helt grundlæggende rettigheder, som er de grundpiller vores samfunds fundament står på. Og dermed taber vi reelt.
Friskolerne er også under pres, fordi nogle få skoler drives på et totalt misforstået grundlag. Dansk Folkeparti er igen klar med symbol-pladder, der vil ramme hele vores højt elskede dobbelte skolesystem, fremfor bare at kræve at gældende regler overholdes og tilsyn skærpes, som det allerede er sket.
Da terroren kom til verden i rå form, ændrede vi også vores regler markant med terror som begrundelse, så man pludselig som lystfisker kunne komme i fængsel for at have en lommekniv i baglommen. I frygt og panik mister man sig selv – selvom det netop er i de to situationer, men har allermest brug for at kunne mærke sig selv.
Vi er med sikkerhed under pres – og jeg er enig i, at vi skal handle. Men det må ikke ske med symbolpolitik, der kun er et lille plaster på såret og risikerer at give indre blødninger. Det sidste vi må gøre er da, at bryde alt det ned, som de mørke kræfter netop er imod: Vores frihedsidealer, vores grundlæggende tro på medmennesker, vores frie valg og den fornuft, der trods alt altid har været i lovgivningen. Den politiske debat er gennemsyret af debat om stof på hovedet, fremfor de virkelige problemer med dobbelte samfund, som stofferne blot er et symptom på.
Det er en skamplet at vi endnu engang dukker hovedet og lovgiver i modstrid med de principper, som vi ellers har bygget kongerige på i århundreder – blot for at tilfredsstille en vild debat og få vælgere på sagen. Og det er i særdeleshed slemt, at vi i forvejen har en brugbar lovgivning, men ikke har håndhævet den. Burkaer og Niqab hører ikke til i samfundet – enig – men vi skal ikke forandre vores eget livssyn i kampen mod andres.