BAGLANDET – UDKANT ER PÅ FORKANT!

Landsbyerne er Danmarks stamceller

Der er så skønt, derude på landet. Sådan starter H.C. Andersen eventyret om den grimme ælling – men respekten for landsbylivet er faldet i takt med, at de store byer er vokset og magten centraliseret. Landet er både glemt og klemt. Dog er der en ukuelighed, som ingen kan nedbryde. Når en kommune sparer på noget, bygger landsbyborgerne selv noget nyt i trods. Landsbyerne er Danmarks stamceller. Det er derude man lever i et sundt fællesskab, som man glemmer i byerne – og derude vi kan søge tilbage og finde ud af, hvad vi egentlig er. Landsbyerne er Danmarks bagland.

Siden storkommunerne har landsbyerne slået ring om sig selv og er blevet sammentømrede enklaver, der kan selv og vil selv. Men trodsalderen er forbi. Nu skal vi løfte osteklokken og fortælle hvad vi kan og kræve, at der bliver lyttet. Bosætning og flugten til byerne skal enten stoppes eller vendes – og da landsbyerne i virkeligheden har, hvad de fleste søger, er det på tide at råbe højt.

Jeppe Søe fortæller om landsbyernes muligheder – om at finde det, der gør en landsby unik – om at stå sammen og holde fast – om at slå på det positive og ikke fokusere på alt det, der er væk. Han taler landsbyerne op, styrker borgernes fællesskab – og giver svar på, hvordan vi kan ændre udkant til forkant.

Jeppe Søe skrev i 2002 første gang om landsbypolitik, efter et ophold i et vandtårn, hvor han var del af en gruppe der skulle løse udkantsproblemerne. Han kaldte dengang ulandsbyerne Baglandet. Begrebet er slået igennem og er helt bogstaveligt ment. Siden dengang har Jeppe Søe arbejdet målrettet med og holdt foredrag for landsbyer i en række kommuner sammen med blandt andre landdistrikternes fællesråd og erhvervsstyrelsen – samt lavet en række film om landsbyliv i både Vejen og Sønderborg kommuner. Søe har derudover med en række partnere startet en forening, der arbejder målrettet på at samle og få landsbyerne tilbage på danmarkskortet.

om jeppe søe

Det bli’r sagt

Book foredrag eller rådgivning

Telefon:
70 22 30 13

Send en mail

det går tiden med…

Jeppe Søe – professionel ordkløver, rådgiver, blogger, klummeskribent og journalist – født 1971.

Foredragsholder med 60-80 årlige foredrag over hele landet. Erfaren og grundig ordtyrer / moderator.

Fast klummeskribent på Ekstra Bladet, Skoleklog, folkeskolen.dk, BT og en række fagblade – samt freelance.

Direktør i Mediehuset Ørenlyd. Rådgiver hos blandt andre EDC, Viby Efterskole, Halvorsminde Efterskole, CBD International & Canna Therapeutic. Kriserådgiver og spindoktor.

Bestyrelsen for Efterskolerne i Danmark, næstformand Halvorsminde efterskole.

Læs mere her

levet liv… Indtil videre

Tidligere studievært på TV Aalborg, TV2/Nord, TV2/DANMARK, TV3, Nordisk Film, TV Danmark og TV2/Midt-Vest.

Siden 1996 selvstændig i kommunikations- og produktionsbranchen. Medstifter af Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling og tidligere mediechef, Dansk Handelsblad.

Har blandt andre rådgivet og produceret video/marketing for Hotel D’Angleterre, ECCO sko, BLEND, b.young, BTX Group m.fl.

Bestyrelsen for Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling, Esbjerg Gymnasium, Ribe Handelstandsforening, Sportsfan A/S, iFlirt, Ribe Byferie

Læs mere her