“Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere”. Jeg har altid hadet den slags letkøbte ordsprog, som vi har opfundet for at kunne trøste uden at have hjertet med. Sandheden er nemlig, at man ikke bliver stærkere af at opleve ulykke og tab. Man får bare det med i bagagen, om i rygsækken der er en byrde, der skal bæres. Gerne med et smil.

Og det er netop hvad man kan. Man kan komme ovenpå efter selv den største ulykke og det største tab. Det sidder der stadig, du er ikke blevet stærk – men du har lært at leve med det. Og med den erkendelse, begyndte jeg på livet igen. Med fornyet mod.

Livet i Vejle er blevet lettere. Der er gået to år siden den værste dag, og i det sidste år har jeg talt åbent – helt åbent – om hvad jeg har gennemgået og hvad jeg står i. Det ligger til mig at være offentlig. Da jeg var omkring de 20 blev jeg allerede nyhedsvært i Aalborg, og var kendt i hele byen. Jeg kunne ikke drikke en øl i Jomfru Ane Gade uden at folk sladrede om “hvorfor drikker Jeppe”. Og jeg levede fint med det. Pressen begyndte at interessere sig for min person, da jeg kom på TV2 – og jeg fortalte med glæde hvad de ville vide. Der går ikke noget af mig for at give mine ord videre.

Og det levende ord har reddet mig. Der er med sikkerhed stadig mange, der dømmer mig på gamle ulykker, men fred være med dem. Jeg kan umuligt få alle til at kunne lide mig, det har jeg efterhånden lært. Men til de, der gider at lytte, har jeg ord om hvordan jeg kom op af hullet. Hvordan jeg valgte at komme videre. Hvordan jeg trodsigt kæmpede mig til overfladen – og kan de inspirere et enkelt menneske, så er det alle ordene værd.

Google er stadig ikke min ven. Ord på Google, både de sande og de løgnagtige, fylder meget i min hverdag. Men jeg har valgt at være så åben, at Google ikke kan komme bag på ret mange. Jeg har åbent fortalt både her og der, i pressen, på facebook og i TV om nedturen – ikke for at vinde sympati, men for at vinde forståelse – og for at give ord, der måske kan hjælpe andre videre.

Ord er vigtige. Derfor skal man veje dem, inden de ryger ud. Ser man et menneske, der har brug for ord, så nytter det ikke at finde et gammelt ordsprog frem og tro, at det er mere end nok. Når folk har mistet, så er hverken “op på hesten” eller “husk det gør dig stærkere” noget man kan bruge til ret meget. Man har brug for ord, der er gennemtænkte og målrettet netop dig. De mest hjertevarme hilsener jeg har fået er ord, som jeg kan mærke folk har sat sig ned og reflekteret over. De mennesker har villet mig det godt. Og uden ord fra andre, havde jeg mistet mælet selv.

Familie har betydet liv og død. Jonathan, Mia, Malthe – og både min kone og øvrige familie har været en stor støtte. Enten ved at indgå i samtale, eller ved at lave være.Nogle gange er den bedste hjælp, at tale om noget andet. Hvis man siger til andre, at man har det skidt, så opnår man ofte at folk ringer konstant og spørger, om man har fået det bedre. Og det får man ofte først, når folk istedet ringer og siger “Nu du har det godt, skal vi så ikke tage i Tivoli”. Alle har hjulpet på hver deres måde – og de, der kender mig bedst, har vidst hvad jeg havde brug for. Levende ord – og plads til også selv at genfinde dem.

Jeg holder flere foredrag nu, end nogensinde før. Glæden ved at holde foredrag er så gennemstrømmende i mig, at det er ubeskriveligt. Når jeg står på en scene, klar til at fortælle levende ord, og ser folk, der er kommet for at høre dem – så lever jeg. Jeg elsker foredragets kerne. Nærheden med de, der lytter. At se dem reagere, når ord sendes afsted – både de, der smiler tilbage og de, der sender verdens sureste blik. Begge er igang med en inde dialog med mig, hvor deres egne holdninger brydes med mine inde i deres hoveder. Nogle får man flyttet, andre får man ikke. Og jeg holder da heller ikke foredrag for at flytte folk. Eller påvirke. Jeg holder foredrag, fordi jeg ikke kan lade være – og fordi jeg glædes over, at være med til at vække folks egne holdninger. Gøre dem stærkere i det, som de kom med. Ordene jeg får retur er meget varme. Og den bedste kommentar jeg har fået kom fra Ringkøbing. Jeg talte om landbruget, som lever i trængte tider – og jeg sagde blandt andet, midt i Venstre-land, at jeg ikke så noget parti på borgen, der kæmper landbrugets sag, og spurgte hvor de ville stemme næste gang. Helt forventeligt var der meget tavst. En ældre mand kom op bagefter og sagde: “Jeg er rygende uenig med dig i dine holdninger, men du har sagt nogle ting, som jeg lige skal hjem og vende”. En uge efter kom der et brev, hvor der stod: “Du kan simpelthen ikke være det bekendt. Jeg har været helt afklaret omkring mine ståsteder, men nu aner jeg ikke hvad jeg skal støtte eller mene længere om mit fag. Det var mig, der kom op til dig efter foredraget i Ringkøbing, og sagde jeg var rygende uenig med dig. Det er jeg stadig, men på en helt ny måde”.

Ordene fik mig til at smile. Tænk at være med til at sætte nye ord i verden i et menneske, der ellers er så stålfast, at han nu pludselig kan være uenig på nye måder.

I Blended Media er vi også på vej på ret køl, selvom det selvfølgelig ikke er så nemt som i de gode gamle dage. Jeg rådgiver en række virksomheder, vi har startet ting op af os selv – og vi har produceret for en række virksomheder i 2010. Det går fremad, og vi hænger i – og nyder at arbejde med de ting, der fortsat er vores største hobby og livsopgave: At hjælpe andre med at finde ord. Krisen har gjort, at mange har haft brug for rådgivning – og vi har stået klar og står stadig klar. Meget har de kunnet tage fra mig i konkursen – men viljen, erfaringen, kendskabet og ikke mindst min faglighed har de ikke kunnet slå ned. Det lever i bedste velgående… og i stor genfundet livsglæde.